If the painter wants to see fair women to kindle his love, he has the power to create them, and if he desires to see monstrosities to arouse his fear, his amusement and laughter or even his compassion, he is their Lord and Creator. And if he wishes to bring forth sites or deserts, cool and shady places in times of heat or warm spots when it is cold, he fashions them. So if he desires valleys or wishes to discover vast tracts of land from mountain peaks and look at the sea on the distant horizon beyond them, it is in his power ; and so if he wants to look at the sea om the distant horizon beyond them, it is in his power ; and so if he wants to look up to the high mountains from low valleys or from high mountains towards the deep valleys and the coastline. In fact, whatever exists in the universe either potentially or actually or in the imagination, he has it first in his mind and then in his hands, and these [images] are of such excellence, that they present the same proportioned harmony to a single glance as belongs to the things themselves...
Leonardo da Vinci
The purpose of art is to help man to improve himself spiritually.
Andrei Tarkovski
"Art is worship of God"
- George Townshend of 'Abdul'-Bahá
https://youtu.be/GhBXx-2PadM
https://youtu.be/1VYX05DopGs
"It is also my firm conviction ...that a great fundamental unity permeates all nature, but just when we have become convinced of this, it is doubly necessary that we turn our attention to the world of the manifold where this truth will find its only corroboration. If we do not, unity itself becomes a barren and empty thourght leading to no true insight"
H.C. Ørsted
" Intet andet skal nemlig interessere os end netop denne subjektive forandring af givethedsmåderne, af fremtrædelsesmåderne, af de intristiske gyldighedområder, der under konstant forløb uophørligt strømmende forbinder sig syntetisk og derved frembringer den ensartede bevidsthed om verdens ligefremme "væren" "
Edmund Husserl
Fra "First step to Connect" Møstingshus 2011 Udstilling i samarbejde med Alba Engström og Heine Skjerning
“I regard consciousness as fundamental, matter is derivative from consciousness. We cannot get behind consciousness. Everything that we talk about, everything that we regard as existing, postulates consciousness. There is no matter as such; it exists only by virtue of a force bringing the particle to vibration and holding it together in a minute solar system; we must assume behind this force the existence of a conscious and intelligent mind. The mind is the matrix of all matter” – Max Planck
KVALITET
Lyset fra aftenhimlen der spejler sig i havet mod øst over mod kullen- hvad er det i forhold til det tørre okkergule græs der også får et skær af glødende hvidhed over sig- hvis ikke det er en forskel i kvalitet ?! Det forhold man som menneske med bevidsthed gør sig til disse fænomener er i høj grad betinget af vores indsigt og erkendelse- men man skal ikke derfor falde i den fælde (som de fleste gør) at tro at det kvalitative er noget vi mennesker alene TILLÆGGER naturen. Det har fået mangt en snusfornuftige rationalist (Hume) til at modsige sig selv i og med at man holder ALLE vore åndelige og erkendelsesmæssige erfaringer for udelukkende sansemæssige eller udledt deraf og dermed frakender den menneskelige bevidsthed en reel mulighed for forståelse da der jo INTET kan være kommet herfra og heller ikke noget der har forbindelse med objektet. Hvad kan det da være vi tillægger objekterne som de ikke har ?
Sagen forholder sig naturligvis lige omvendt: Vi FORSTÅR noget af naturen FORDI der i naturen er et system som svare til vores tankers system-og DET er noget kvalitativt.
"Sapere aude " !
Spirito Peregrino
;
Dante - “.....ambition to bring the story writer and the Real World into the system which by right must govern it, and into the order which rederis it.”
(Robert Klein s.220 notes Form and Meaning)
Lige præcis fordi “beauty” (“ as Sartre despise ) ER en realitet - en ENTITET - er den informal art som også dada - derved er ringen sluttet - skønheden findes også i de simple men sandelig stadig i den natur som vi end ikke i videnskabelige termer kan omfatte
Thi : Skønheden er ikke et spørgsmål om smag ; Skønhed er kraft , inciterende kondenseret energi sammenholdt af livets essentielle komponenter som de findes i både vores inderste natur og den objektive virkelighed . MENINGEN har også sit grundlag deri - ligesom sandhed ikke er uden mening !
Skønheden i Dantes La Divina Commedia er ikke af blot Formel karakter
- [ ] Det er også denne “anden verdens” realitet der krystalliserer sig i videnskabelige erfaringer love og fremskridt ; Mellem de informelle -( fænomenologiske) udsagn som det mangfoldige og evigt skabende kunstneriske virkefelt udgør med alle former for symbolske, geometriske - alle former for virkemidler ; amorfe stoflige samt sproglige tegnmæssige mv - og gennem disse fremtræder en virkelighed dybere og mere sammenhængende end den fysiske virkelighed vi kun ser - som et ...spil ; sandt i sin fremtrædende øjeblikkelige og afgørende for vilje og handling - men uden at vi har den dybere forståelse af betydningen ( af handlingerne)
Det er ikke efter forgodtbefindende vi kan fortolke denne virkelighed . Den har love som dem vi langsomt tilegner os - kræfter der styrer på meget dybere niveauer
- [ ] Naturen følger dem og er derfor den direkte adgang forsåvidt at vi forsøger at lade dem virke uden vores viljes indblanding.
- [ ] (Her er det den informelle kunst vil sætte af)
Knowledge is cosmic. It does not evolve or unfold in man. Man unfolds to an awareness of it. He gradually discovers it.
"On one stave, for a small instrument, the man writes a whole world of the deepest thoughts and most powerful feelings. If I imagined that I could have created, even conceived the piece, I am quite certain that the excess of excitement and earth-shattering experience would have driven me out of my mind." - Johannes Brahms about Bach's Chaconne
https://youtu.be/QqA3qQMKueA
Measurements
Om muligt at begrænse sin forudviden – så man kan møde hvert syn hver bevægelse på en intuitiv og ny måde. – En måde hvori selve den fysiske verdens love træder frem – de love som naturen opererer efter (som ikke er influeret af den menneskelige vilje) – som er den indirekte (set i et normalt middelbart perspektiv) – ikke i den vanemæssige oplevelse af verden – den vedtagne – men dén, som kan komme til syne i umiddelbarheden og i den spontane oplevelse. Heri dens hemmelige love og mystikken i det værende som de gamle alkymister søgte: Arbejdet med at forstå tankens symboler – hente dem hjem fra genstandenes verden. Man må bekræfte oplevelsen – ved at genopleve – gentage dens virkning – genskabe den – forstå dens karakter – dens koder – dens system – for der er et system i enhver skønhed – en logik om man vil... Dette er noget åndeligt for så vidt at logik og matematik også er åndelige systemer. Systemer som bekendt også er i naturen... Vi skaber så efter bedste evne ( – og på lidt klodsede vis !) den verden vi oplever ved systemer af bedre eller dårligere e effektivitet – efter dybere eller mere overfladiske erkendelser. – Og jo der er en dybere essens hvorom al erkendelse drejer – en sandhed – som vi langsomt modnes til at forstå. Matematikkens love er opdagede – ikke opfundne; Vi gør ekskursioner ind i dette ukendte erkendelsens land som opdagelsesrejsende og hvad menneskelig bevidsthed er og hvilke love den følger har vi knapt anet en kontur af. Forholdet mellem tanken og det værende kaldes fænomenologi.
Measurements
If possible, limit the prior knowledge - so that every vision every move can be met in an intuitive and new way. - A way in which the laws of the physical world emerge - laws that nature operates after (which is not influenced by human will) - as it is indirect (seen in a normal medium-term perspective) - not in the habitual experience of the world - the adopted - but the one that can be seen in the immediate and in the spontaneous experience. Here, its secret laws and mystics in the being and becoming as the old alchemists sought: The work of understanding the symbols of the thought -bringing them home from the world of objects. You must confirm the experience - by reliving - repeating its effect - recreating it - understanding its character - its codes - its system - for there is a system in every beauty - a logic if you want ... This is something spiritual as far as that logic and mathematics are also spiritual systems. Systems, as you know, are also in nature ... We then create after our best ability and in a bit clumsy way, the world we experience in systems of better or worse effectivity - by more or less profound recognitions. - And, there is a deeper essence of which all realization turns - a truth - which we slowly mature to understand. The laws of mathematics have been discovered - not invented; We do excursions into this country of unknown recognition as explorers and what human consciousness is and what laws govern it we have hardly seen the outlines of. The relationship between the thought and being is called phenomenology.
Abstract from the exhibition "Objects and Pictures, Stilllifes and Landscapes " at STORRS Antikvariat 2016
Terms of ideas of a structure Udstilling Kompagnistræde 2008
from the exibition "Mind & Yet Form" held in Byggeriets Hus, Frederiksberg Copenhagen
https://youtu.be/BszBccYHuAk
Fra Ustillingen " Et Nationalromantisk epos i 4 dimensioner" Sølvgade036
Victor Schauberger and his impact and significance on and in modern philosophical, technical and scientific approach to nature.
Schauberger developed his own ideas based on what he observed in nature. In Implosion magazine, a magazine released by Schauberger's family, he said that aeronautical and marine engineers had incorrectly designed the propeller. He stated:
As best demonstrated by Nature in the case of the aerofoil maple-seed, today’s propeller is a pressure-screw and therefore a braking screw, whose purpose is to allow the heavy maple-seed to fall parachute-like slowly towards the ground and to be carried away sideways by the wind in the process. No bird has such a whirling thing on its head, nor a fish on its tail. Only man made use of this natural brake-screw for forward propulsion. As the propeller rotates, so does the resistance rise by the square of the rotational velocity. This is also a sign that this supposed propulsive device is unnaturally constructed and therefore out of place.[3]
The majority believes that everything hard to comprehend must be very profound. This is incorrect. What is hard to understand is what is immature, unclear and often false. The highest wisdom is simple and passes through the brain directly into the heart
I think it would have been much better if Newton had contemplated how the apple got up there in the first place!
Unfortunately, catastrophes or scandalous disclosures always have to happen before humanity realises that it is only its own mistakes that have led it into misfortune. These are all the more difficult to rectify, because in the main they have been made by the authorities, who will not commit suicide themselves, but in order to save their own skins, they would rather that all Life should perish before they acknowledge their errors.
The revelation of the secret of water will put an end to all manner of speculation or expediency and their excrescences, to which belong war, hatred, impatience and discord of every kind. The thorough study of water therefore signifies the end of monopolies, the end of all domination in the truest sense of the word and the start of a socialism arising from the development of individualism in its most perfect form.
Whoever accelerates the media of earth, water and air centrifugally perishes unconditionally, for in so doing they reduce the Blood of the Earth (water) to a pathogenic state and make it the most dangerous enemy of all living and growing things.
well if nature is dull slow and indirect -and according to the phenomenology -this is within us -
this must be the treshold to the mystery
Nedenstående er et par afsnit af den bog jeg gennem en lang periode af arbejde med installationer og objekter i et tilfælde af hvad man kunne kalde synkronicitet -( Se C.G.Jung og fysikeren og nobelpristageren Wolfgang Pauli : "Synchronicity -an acausal connecting principle") - en dag stod med i hånden. Trods min på daværende tidspunkt meget strenge rationalisme min kritiske og skeptiske holdning til religion i almindelighed og kristendommen i særdeleshed var måden denne bog var kommet til min opmærksomhed et faktum der satte mig ude af stand til at ignorere den.
Bogen der har vendt op og ned på min verdensforståelse rummer oplysninger om verden skabelse , universets udformning og tilstandende før livet på jorden, skabelsen af livet på jorden. Om Gud om hans skabninger, lys og mørke og tanke og vilje. Om menneskets skabelse, om dets fysiske væren, dets psykiske og fysiske natur. Om den forhistoriske og den historiske tid op til 1920 hvor bogen udkommer. Om profeternes mission og i særdeleshed Kristus mission og det budskab om kærlighed og tilgivelse og de misforståelser der efterfølgende skabte grundlaget for kristendommen som vi kender den idag. Om den sande sammenhæng mellem "Det onde" i vores verden og dets repræsentanter og om den tilgivelse der med bogens udkomme er kulminationen på det ondes sidste og mægtigste personificering i det der alle steder og til alle tider har været kaldt satan eller djævelen og hans tilbagevenden til Gud ved Kristi utrættelige arbejde og menneskers tilgivelse.
Intet mindre.
En utrolig oplysning der for den ubetænksomme og ureflekterende med de fordomme der er knyttet til religioner og til det spirituelle gennem det 20. århundrede (Og ofte med gode grunde netop pga forvirringen fra og af disse mørkets tilstande ) og i vores tid - men som ved dybere reflektion og eftertænksomhed en historie der giver mening udover enhver forstand og forestilling. Med mit kendskab til videnskab, videnskabshistorie og videnskabsfilosofi (og jeg har dog uden at have en phd eller doktorgrad i nogen discipliner et rimeligt omfattende kendskab også hvad der ligger udover det elementærer)- er jeg ALDRIG stødt på noget selvmodsigende, ulogisk eller fejlagtig udfra den videnskab man kender idag men tværtimod gennem tiden er flere og flere brikker faldet på plads og sammenhænger til tidligere tiders forskere og det videnskabelige fremskridt som fortsætter -har jeg kun fundet informationerne bekræftiget. I men store interesse for de endnu ikke forstået love omkring de elementære kræfter og egenskaber i bla vand forekommer der mig at kunne knyttes nogle vigtige tråde mellem forskeren Viktor Schauberger, Theodor Schwenk, og den fremstilling af mørkets og lysets partikler som fremstilles i VML. Fænomenologien udfra Edmund Hüsserl rummer en mulig tilgang for en udvikling af en ny ontologi. Matematikeren A N Whitehead har forekommer det mig med sin "Proces and reality" angivet en farbar vej fra rationalismen forsimplede univers i,od denne bogs ontologi. Der er ingen konflikt mellem religion og videnskab.
De sidste årtier har bragt et væld af NDE til offentlighedens kendskab. Det er som om det har været et emne mange har fortiet. I kølvandet på disse og undervejs har flere forskere nu udgivet seriøse studier om emnet . Her nævner jeg et par stykker. Eben Alexander, Pim van Lommel, Jeffrey Long og selvfølgelig Raymond Moody som allerede i 70erne skrev en bog om emnet. Disse oplevelser fra folk alle steder på kloden bekræfter mange af oplysningerne i Denne bog og tilhørende værker ("Hilsen Til Danmark "og "Forsoningsvejen og Genvejen" )
“The eternities that passed before the emanation of God are known only to God; all other spiritual beings regard His emergence as a personal Being as the beginning of time. However, for the sake of accuracy it should be noted that time, as a term for the progression of events, began with the first faint attraction of Thought and Will toward the poles of the Light; in other words, with the transition from a state of rest to a state of struggle.
When time began, being became existence. Time, in the transcendental as well as in the earthly sense, is an expression of the progression of events. Spiritual beings measure time in terms of time-periods and not in terms of earthly years.
When spiritual beings communicate with human beings in messages concerning time, they normally make use of earthly terms.
By the power of God’s Will, time, having once begun, will never cease to be.
The terms Darkness and the Light, describing the two primal forces, were chosen because these forces do in fact exist in the same relationship and contrast to each other as do earthly daylight and the darkness of the night, with which human beings[…]”
Uddrag fra: Michael Agerskov. “Toward the Light!”. iBooks.
Af Vandrer mod Lyset udg. af Michael Agerskov:
| SOM I SAA, SKULLE I OG HØSTE!
GUD Herren den Almægtige har sendt mig, sin Tjener, Budbringeren, til eder, for at mine Ord, tolkede af eder, kunne naa til alle Jordens Folk. Mennesker! eders Gud, eders Aands Fader, bød mig tale til eder: Naar ville I træde over Barndommens Tærskel? Disse Spørgsmaal bød eders Fader mig at gøre eder. Hvorledes vil eders Svar blive? Thi Fremtiden hviler i eders egen Haand; saaledes som I ønske det, saaledes som I ville det, saaledes skabe I eders og eders Efterkommeres Fremtid. Mennesker! eders Fader længes efter eder! __________ |
.gif){kind=spacer} | |
| |
Af Vandrer mod Lyset udg. af Michael Agerskov
Kristi Tale
Alle have I modtaget det evige Liv af vor Gud og Fader; eder alle har Han givet en Gnist af sit eget flammende Væsen, for at I, gennem talrige Jordeliv, ved Hjælp af eders frie Villie kunne arbejde eder ud af Mørket frem til Lys og Renhed. Men vor Fader tvinger ingen af eder til at modtage den Gave, Han har givet; dette siger jeg til de Mennesker, der i Tvivl om Guds fulde Retfærdighed have udslynget Forbandelser imod Ham, der af idel Kærlighed og Barmhjertighed har gjort eder alle til sine Børn; og I, der have forbandet, I skulle vide, at eders Forbandelser ere døde og magtløse, thi de formaa ikke at ramme det høje Maal. I den Stund de blive tænkte eller udtalte, da bortslettes de af vor Faders stærke Villie; thi bleve Forbandelserne ikke bortslettede, da ville de knuse og tilintetgøre den, der har udslynget dem. Og I, der forbande i Stedet for at takke, I skulle vide, at I efter endt Jordeliv kunne vælge, om I ville fuldføre Vandringen mod det fjerne Maal eller vende tilbage til det Faderskød, hvoraf I ere oprundne. Hvis I da vælge - trods Lidelser, Sorger og Møje - at fuldføre eders Vandring, da følges I af vor Faders Velsignelse, at I ikke atter skulle fare vild. Men jeg siger eder: endnu har ingen valgt at vende tilbage til det faderlige skød; hvem af eder vilde vel og af egen fri Villie lade sit levende Jeg bortslette for Tid og Evighed, naar enhver af eder ved at hærde sin Villie, ved at bede vor Fader om Styrke og Kraft kan naa frem til Hans Herlighedsrige? Hører mine Ord! Thi jeg siger eder: eje I ikke Villien til at leve, da skulle I ikke frygte Livets Evighedsgave! thi ingen tvinger eder! Hvert Jordeliv bringer eder nogle Skridt frem ad Vejen, hvis I da ikke fare vild; thi da maa I gennemleve mange Jordeliv for at sone eders Vildfarelser og eders Synder, førend I atter kunne vandre videre mod større Fuldkommenhed. Dette siger jeg til de Mennesker, der uden Modstand falde for Mørkets mange Fristelser. Og jeg siger dette til alle, der lade sig lede af Magtbegær, Had og Avind, til alle, der glemme at styrke Villien til det gode, glemme at bede vor Fader om Hjælp. Thi stride I ikke mod det onde, men følge l eders egne Lyster og urene Begæringer, da kunne I visseligen ikke sejre. Gører eder til Herrer over eders Tanker! Thi enhver Tanke, hvor flygtig den end er, optegnes af Lysets eller af Mørkets hastige Svingninger, og enhver af eder maa fuldtud bære Ansvaret for det onde og syndige, hans Tanker skabe. Lader ingen Sinde eders onde Tanker blive til Handling! Thi I skulle alle fuldtud gøre Rede for enhver af eders Handlinger. Have I syndet mod de jordiske Love, da skulle I bøje eder og erkende eders Fejl og eders Synder, da skulle I modtage og lide de Straffe, der tilmaales eder efter eders Samfunds Love; thi handle I saaledes, da have I fuldtud sonet det, I have forbrudt. Vogter eders Tunge og vejer eders Ord! Thi jeg siger eder: I skulle alle fuldtud gøre Rede for hvert utilbørligt Ord, I have talet. Lader ingen Sinde haarde, fordømmende, uretfærdige eller falske Ord komme over eders Læber; thi de ville anklage eder og aabenbare eders Hjerters Haardhed og Falskhed. Lader ikke Vrede fæste Bo i eders Hjerter! Thi af Vrede fremstaar Had, af Had Forbandelser, og I skulle ingen Sinde forbande hverandre; thi de Forbandelser, I udslynge, binde kun eder selv, og de standse for lange Tider eders Fremgang mod Lyset og Hjemmet. Thi have I forbandet, da maa I gennemleve mange Jordeliv, til I have lært at velsigne dem, I forhen forbandede. Afkorter ikke med velberaad Hu eders Jordelivs Dage! Thi derved skabe I eder selv langt flere og større Lidelser, end hvis I med Taalmod havde baaret eders Jordelivs Byrder. Ja, søge I ved en selvvalgt Død at frigøre eders Aand, da maa I uafladeligen ved Tanken gennemleve de Lidelser, de Sorger, den Vanære, som I ønskede at unddrage eder. I Mørke og Ensomhed, fjernt fra alle eders kære, maa I da ved Tanken atter og atter gennemleve det, som I søgte at undfly; thi ingen Sinde kunne I ved Selvdrab frigøre eders Aand og Tanke; ved eders slette Handling binde I Aanden for lange Tider, og Tanken standser ikke og løses ikke, før den Dag og Time er naet, der forud var givet for eders jordiske Legemers Død. Myrder og ihjelslaar ikke hverandre! Thi gøre I det, da standse I for lange Tider eders Fremgang mod Lyset og Hjemmet; ja, ofte maa I da gennem flere Hundrede Jordeliv blive staaende paa det samme Sted; thi I kunne ikke vandre videre, førend I have frelst lige saa mange Mennesker fra en brat Død, som I have ihjelslaaet eller sendt i Døden. Jeg har talt til eder om nogle af de Love, der ere givne for eders Vandring, Love, der gælde eder alle, hvilken Lære I end bekende, hvilket Trossamfund I end have sluttet eder til. Hører mig, alle I Kristne, Muhamedanere og Buddhister, ja hører mig alle, med hvilket Navn I end kalde eder: hvad jeg her har talt om, gælder eder alle. Thi I skulle vide: at ingen Trosretning har Fordele eller Rettigheder frem for de andre. Ingen Lære er den eneste saliggørende; thi vor Fader spørger eder ikke om, hvilken Tro I tilhøre, men om I have søgt at vandre fremad mod Lyset, om I have sejret over det onde og de mange Fristelser; Han spørger eder, om I have støttet de svage, trøstet de sorgfulde, mættet de hungrige, klædt de nøgne, hjulpet de fattige, de syge og de lidende; og Han spørger eder, om I have øvet eders gode Gerninger af Kærlighed og Barmhjertighed, eller om I gjorde dem for eders egen Fordel. Ja, sandelig, vor Fader spørger ikke om eders Tro, men om I fuldtud have levet og handlet efter det, der for eder var Sandhed og Retfærdighed. Derfor: ville I fremad, da maa I bøje eder og følge vor Faders Love. Men I skulle vide, at Han ingen Sinde lader eder vandre alene, thi da vilde I uafladeligen synde mod disse Love, men Han omgiver eder med gode og kærlige Væsener, eders Skytsaander, der idelig søge at vejlede eder og retlede eder. Deres Advarsler, Raad og Formaninger lyde til eder som en svag indre Stemme: eders Samvittighed. Handler derfor ingen Sinde mod eders Samvittighed, men lyder den i eet og alt, thi da tage I ikke fejl, da fare I ikke vild! Og I skulle vide: at eders Skytsaander vogte eder og ledsage eder, indtil eders aandelige Jeg ved Døden løses fra det jordiske Legeme; da føre de eder ad Lysets Vej tilbage til de Boliger, som I maatte forlade den Stund, I fødtes til Jorden. I disse Boliger, der ere dannede til eder af vor Fader, maa I da i Fred og Stilhed nøje gennemtænke det svundne Jordeliv, nøje gøre Rede for eders Tanker og Handlinger. Intet kan forblive skjult; thi alt staar klart for eder. Og det nytter ingenlunde, at I skubbe det fra eder; thi det vedbliver at være, til I have forstaaet og erkendt eders Synder, Fejl og Mangler. Naar I da have sørget over eder selv, sørget over eders Synder og Daarskaber, naar I ere rede til at sone det, I have forbrudt, naar I uden Tøven, uden Vaklen have besvaret vor Faders Spørgsmaal, da vil Han meddele eder, hvor lang eller kort Hvile- og Læretid der kan tilmaales eder, førend I atter maa begynde et nyt Jordeliv. Dette siger jeg til eder, for at I ikke med Angest og Bæven skulle se hen til en fjern og fælles Dommedag, en Dag, da Gud den Almægtige under Gru og Rædsel for mange vil stævne alle de døde og alle de levende til Dom og Straf, en Dag, da nogle af eder skulle gaa ind til evig Salighed og andre til evig Fordømmelse; thi en saadan Domsdag indtræder ingen Sinde! Ja, hører mig, I Mennesker! Det sker som jeg her har sagt: efter hvert endt Jordeliv kommer for enhver af eder Regnskabet og Dommen; eders onde og gode Tanker og Handlinger anklage, forsvare og dømme eder - og vor Fader stadfæster Dommen. Jeg taler til eder om Bønnen og Bønnens Magt. Men hører mig, alle I Mennesker, der lide, der ere sorgfulde, svage og elendige: evne I ikke selv at bede af Hjertet, evne I ikke at samle og fastholde eders Tanker, da skal jeg være eders Talsmand, da skal jeg bære eders Bøn til vor Fader. Værer ikke selviske i eders Bøn! Beder ikke for eder selv alene, men beder for alle paa den hele Jord. Og glemmer ikke dem, der ved Døden ere løste fra de jordiske Legemer! Ja, beder for alle, der ere vendte tilbage til de himmelske Boliger; thi eders Bøn og kærlige Tanker ville glæde og styrke dem i deres tunge Selvgranskningstid. Søger kærligt at mindes dem, der have forladt eder; thi intet er saa tungt og bittert for dem som at se, hvor hastigt Minderne blegne, svinde og sænkes i Glemselens Dyb; intet er saa tungt og bittert for dem som at se, hvor hastigt de tomme Pladser atter udfyldes. Glemmer derfor ikke dem, I engang elskede, men bevarer dem i eders Erindring; og hvis de, medens de vandrede her paa Jorden, have krænket eder eller syndet mod eder, da tilgiver dem af eders ganske Hjerte! thi derved lette I dem for mangen tung Byrde. Fader, du som er i Himlen, | |
| |
"Today's science thinks too primitively; indeed it could be said that its thinking is an octave too low. It has still not ventured far enough into the realm of energy, and its attitude has remained development was necessary, for how else should a misguided humanity perceive the true interdependencies?"
Victor Schauberger
Epilog
….En svane flyver over marken. Svanerne her er påfaldende. De er her i større antal og spredt over kysten og landskabet i større udstrækning her end noget andet sted i landet jeg har besøgt. Svanike- har med stor sandsynlighed fået sit navn af denne grund. Vi er det østligste sted i Danmark -helt ovre hvor den særlige atmosfære af det enorme kontinent begynder.Som en monumental anelse af nærvær er den her kun et blik mod øst i bevidstheden
Finlands store komponist skrev her dette underskønne værk Lemminkäinen Suite “Svanen fra Tuonella” -et nationalromantisk epos, et stykke musik inspireret af Kalevala. Natur død og skønhed. Storheden er her på Bornholm kun nærværende nå man gør sig klart hvor man er.
Der er et afgrundsdybt perspektiv i det skifte der er i at se et symfoniorkester spille dette værk; Oboisten, dirigenten, tavsheden og de kjoleklædte musikere -og så stykkets enorme følelsesladet og billedskabende karakter.
Når engang verden er vokset så meget i åndelig modenhed , at vi ikke mistænker hinanden for noget, ikke føre krig men forbrødres i erkendelsen af vores guddommelige ophav -vil vi kunne omfavne østens med dets folk som noget vi i tusind år har ventet på med længsel. Så vil vi også kunne få den oplevelse , at vandre i de store skove og være fortrolig med livet og døden
Samuel Barber ; Adiago for strings….Den anden ende af verden, igen: mennesker der spiller musik om det at være mennesker i verden, . Når man ser disse strygere tænker man at det er dét mennesker bør gøre ….spille musik ….
Mange kommentarer på youtubeclassical music er virkelig om ærlige oplevelser af musikken Smukke dybe oplevelser fuld af glæde og begejstring som folk deler. Man kan blive lig så rørt af dem som af musikken. Når jeg tænker på det og så de fjollet intellektuelle diskussioner vi havde på akademiet og den udbredte skepticisme om hvorvidt det overhovedet lod sig gøre at videregive oplevelse endsige kommunikerer følelser eller oplevelser…..en tid plaget af abstrakt fortænkte postmodernistiske begreber -om værker uden mening……ak- en tid fattig på dybere følelser og oplevelser. Forkastet som illusioner….!
Digt
Fra Hilsen Til Danmark -udg. af Micahel Agerskov 1915
CARACALLA - ROMA INFERNALIS.
Fjernt i Natten er der tegnet
Skyggerids af Romas Stad;
Verdens Herskerinde segned
ned i Lasters Syndebad.
Faldne Aander Kvaler lide
og mod Helveds Rædsler stride;
rundt de vade her i Blod,
Brøden lænker deres Fod.
Ingen Sol og ingen Straaler,
intet Lys i gyldne Skaaler
trænger ned i Mørkets Skød.
Alle, der paa Jorden lukked
Øjet for en Broders Nød,
alle, der for Mammon bukked,
han, der stjal og Udaad øved,
han, der plyndred, myrded, røved,
vandrer her i Mørkets Ly.
Roma, stolte, faldne By!
Hist i Stadens snævre Stræder
ile Skygger bandlyst frem.
Sorgens Taare evig væder
Kinden her i Nattens Hjem.
Han, der blev af Herren kaaret
til at herske over Jord,
han, der blev af Kronen daaret,
han, der ej fik holdt sit Ord,
Straffen alle her maa lide, -
hver en Usling, Pjalt og Nar.
Han, der Kejserkaaben bar,
vandrer her ved Slavers Side;
klart paa alle Pander staar
Mærket, som af Kain blev baaret.
Gru og Rædsel alle slaar,
aldrig Glæde de fornemme.
Herrens Straffe her de led -
mange Seklers Evighed.
Højt i Lysets Kongesale
sidder alle Verdners Gud.
Aander lytte til Hans Tale,
klædt i klare, gyldne Skrud.
Længe Gud har grublet over,
hvorfor endnu Roma sover;
ingen Sjæl fra Dybet kom,
naar Han kaldte den til Dom.
Malmfuld Herrens Stemme toner
ned til Helveds mørke By;
men i Nattens Taagezoner
skrækbetagne alle fly.
Da en Stund Gud venter rolig,
mens et Sekel stille gaar;
atter ned til Helveds Bolig
Herrens dybe Stemme naar,
mildt den klinger, skøn og klar.
Alt er stille, intet Svar.
"Gabriel!" Gud Herren siger,
"du skal bringe Roma Bud;
ned i Dybet nu du stiger,
raaber højt mit Budskab ud.
Frem du kalde Sjæle stygge,
der i Helveds Mørke bygge;
alle, der i Synd har lidt,
alle, der mod Lys har stridt,
hver en Nar, hver stakkels Taabe,
dækket af en Kejserkaabe,
højt paa alle skal du raabe,
kalde Sjæle til mit Hjem
bort fra Dybets dunkle Gem.
Gabriel, husk, du skal sige,
alle er for Herren lige,
alle venter jeg med Smerte,
der i Roma vandred om.
Alle kalder jeg til Dom."
Gabriel i Dybet for,
fulgt af Aanders høje Kor.
Snart han staar i Taager sorte
foran Romas faldne Porte. -
Gabriel Gud Herrens Bud
højt i Staden raaber ud.
Mægtig frem i Natten runged
Ordet fra Kerubens Mund;
Ekko svarer tusindtunget
samme Ord i samme Stund.
Se, hvor Skyggerne sig skjule
dybt i Lastens mørke Hule;
skælvende de alle veg,
da de hørte Englens Stemme.
Klart de Herrens Bud fornemme,
fyldt af Angst og Gru de skreg. -
Atter Røsten til dem lød
dybt i Nattens dunkle Skød.
Gabriel sin Haand udstrækker,
rører Staden med sit Sværd.
Tordnens Buldren alle skrækker,
Himlen staar i Flammeskær.
Søjler styrte, Mure vakler,
fremad jage vilde Stakler;
Lysets Aander nu i Hast
søge kærlig dem at standse,
Skyggerne dog intet sanse,
klamre sig i Dybet fast;
Herrens Lyn med Angst de skue
overalt paa Himlen lue. -
Gabriel med Bæven tvinger
Sjæle op af Helveds Gem;
Lysets Aand hver Skygge bringer
opad til Gud Faders Hjem.
Herren sletted evig ud
Roma ved sit strenge Bud.
Taagens Slør sig atter sænker
der, hvor Staden engang stod;
ingen mer paa Roma tænker,
Himlens Engle den forlod. -
Ene staar fortabt tilbage
end en Stakkel der med Gru;
Caracallas Kejserdage
svandt med Roma i et Nu.
Intet Skjul han mer kan finde,
styrtet er hans stolte Borg;
rundt han famler her i Blinde,
fuld af Rædsel, Angst og Sorg.
Tabt er Kronen, Kejserkaaben
hænger pjaltet, rød af Blod,
brudt og bøjet er hans Vaaben. -
Hvor han flytted frem sin Fod,
den i klamme Taager gled.
Caracalla Rædsler led.
Hænderne i Gru han knytter,
skrækbetaget er hans Sind,
ud i Natten tavs han lytter;
Caracalla helt er blind.
Da han hører Stemmer tone
fjernt i Mørkets Taagezone;
Kristus ned i Dybet for,
fulgt af Aanders høje Kor.
Romas Imperator viger,
Kristi Stemme til ham lød.
Vredt da Caracalla skriger:
"Hvo er du, der vover tale,
førend Caracalla bød?"
Mildt og kærligt Kristus siger:
"Jeg din ældre Broder er,
op til Himlens lyse Sale
bær' jeg dig fra Helveds Nat!" -
Caracalla standser brat.
"Ingen Broder mer jeg kender",
svarer han og bort sig vender;
dybt han føler Brøden stor,
klart han skuer Getas Mord.
Kristus atter paa ham kalder:
"Følger du ej Kristus nu,
endnu dybere du falder;
tusind Seklers vilde Gru
fast i Helvede dig binder,
fast til Dybets Klippetinder!" -
Kristus beder til Gud Fader:
"Giv til Caracalla Fred!
aldrig mer du ham forlader,
Fader, lær ham Kærlighed!
Tilgiv, han som Kejser øved
mangen Udaad, plyndred, røved,
tilgiv hvert et Brodermord!" -
Amen! svarer Aanders Kor.
Caracalla stille bæver,
synker ned for Kristi Fod.
"Frels mig, Broder, mild og god!"
Kristus højt sin Fakkel hæver:
"Den skal lede os til Gud". -
Mørkets Nat for Lyset viger,
højt mod Himlen Skaren stiger,
svinger sig i Rummet ud.
Snart ved Paradis de staa;
skønne Aander dybt sig bøje,
Porten de tilbage slaa;
mangt et taaredugget Øje
følger Caracallas Gang.
Mødt af Engles Jubelsang
Kristus vandrer mild og rolig
frem til Caracallas Bolig;
mange Sekler stod den tom.
Kristus kalder: "Følg mig, kom!"
"Her, min Broder, skal du bøje
dybt dig for vor Fader ned;
Herrens altid vaagne Øje
fulgte dig, og alt Han ved.
Søg, og du skal sikkert finde
alt hvad du forbrød paa Jord;
Herrens Lys skal klarlig skinne
over Synd og brudte Ord.
Søg, at alting nøje stemmer,
Herren intet Ciffer glemmer;
og har Mindets Skaal du tømt,
er af Herren alt du dømt.
Dog han ved, hver Synders Hjerte
tvættes rent i Taarers Daab;
lyder til Ham Angrens Raab,
født af Syndens Sorg og Smerte,
kærlig slettes Brøden stor."
Amen! lyder Aanders Kor.
Fr. Paludan-Müller.
1911.
| |